Husker du - Header

For 12 år siden: Karantæner har gjort nattelivet fredeligere

år 2004 – Helsingør Dagblad

For 12 år siden: Karantæner har gjort nattelivet fredeligere

Den 6. juli 2004: Risikoen for at få to års karantæne til diskoteker og natklubber i Helsingør har fået de traditionelle urolige elementer til at dæmpe sig.

Indførelsen af karantæner på Helsingørs dansesteder til gæster, som har gjort sig skyldige i overtrædelse af politivedtægten, brug af ulovlige stoffer og lignende har sin effekt, forklarer politiet i Helsingør.

Siden november sidste år har politiet i samarbejde med indehaverne af diskotekerne og natklubberne i Helsingør gjort brug af karantænetruslen, og mens dette læses, har ni personer forbud mod at komme på stederne i to år. Det skyldes i alle tilfælde enten voldsanvendelse eller stofmisbrug.

– Faren for at blive lukket ude fra nattelivet i så lang tid har fået mange af de urolige elementer, der før hærgede byen, til at dæmpe sig, siger lederen af bevillingsafdelingen ved Helsingør Politi, Poul Erik Petersen.

Lige nu overvejer politiet om de to personer, der i weekenden blev taget i at sniffe kokain, skal underkastes karantænestraf, men om det bliver tilfældet, står endnu ikke fast.

Også værtshusholderne har mærket en nedgang i antallet af voldsanmeldelser og uroligheder, men eftersom der er tale om en sanktion, som til en vis grad indskrænker den personlige frihed, kan den ankes, og derfor vurderer politiet hver enkelt sag meget grundigt, inden karantænerne gives.

Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Låsesmeden, 279278,1724845, 25.000 visninger Logo
Multiflyt 24.5 18-24.5 19 25.000 win win 1726605 logo

KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu