Husker du - Header

For 4 år siden: Nu skal det koste

år 2012 – Helsingør Dagblad

For 4 år siden: Nu skal det koste

Den 23. august 2012: Den store parkeringsplads ved Kronborg mellem slottet og Helsingør Nordhavn bliver til et betalt parkeringsområde fra om få uger.

Den 1. september indfører Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme betalt parkering ved både Kronborg Slot og også for Frederiksborg Slot i Hillerød, og timeprisen for at lade bilen stå på stedet vil blive på omkring 10 kroner i timen.

Indtægterne fra den betalte parkering ved Kronborg, hvor der kan være omkring 250 biler på pladsen, vil gå til driften og vedligeholdelsen af parkeringspladsen. Desuden vurderer styrelsen, at indførelsen af betalt parkering vil give et meget tiltrængt bedre flow på parkeringspladsen.

– Hver sommerweekend er pladsen for eksempel fuld. Derfor har vi brug for, at der kommer et flow i det, så pladsen ikke fyldes op af for mange autocampere og biler, som holder på stedet af en anden grund end et besøg på Kronborg og Kulturhavnen, forklarer Louise Rue Moos, slotsforvalter på Kronborg.

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme påpeger, at der i de kommende år vil komme et endnu større pres på Kronborg-parkeringspladsen, som styrelsen selv ejer. Når Helsingør Kulturhavn inklusiv det nye Museum for Søfart i Dok 1 mellem slottet og Kulturværftet bliver helt færdig, forventes strømmen af turister og andre gæster at stige yderligere.

KV-Revision, Kunde nr. 280954,  Ordre nr. 1725350, 40.000 visninger logo
Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19
Forsyning 375774 25.000 win til og med juni ´19. 1729995
Lynhjem  Kunde nr. 34254  Ordre nr. 1725515  Antal visninger: 30.000 side/logo

Scandlines auto bizz

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu