Husker du - Header

HD for 7 år siden: Risikerer 10 års fængsel for at smugle kokain i broccoli

år 2010 – Helsingør Dagblad

Foto: Mike Mozart

HD for 7 år siden: Risikerer 10 års fængsel for at smugle kokain i broccoli

Den 14. juni 2010: Broccoli er sundt. Så sundt at det næsten er kedeligt.

Måske var det derfor, at smuglere listigt havde gemt en enorm mængde højkvalitets-kokain i en container fyldt med frossen broccoli i et skib, der skulle fra Ecuador til Helsingborg.

Men narkotikaen blev opdaget alligevel, og to Helsingborg-havnearbejdere skal for retten i denne uge og risikerer 10 års fængsel.

Duoen, ansat på havnen i Helsingborg, er tiltalt for i fællesskab at have forsøgt at smugle hele 106,5 kilo kokain ind i Sverige – i den omtalte container med broccoli, der skulle til et supermarked i den svenske by Bjuv.

Stofferne har en handelsværdi på godt 400 millioner danske kroner.

Anklagemyndigheden går efter at få idømt de to mænd over 10 års fængsel hver. Hvis de bliver dømt, ærgrer de sig sikkert over at have deltaget i et forsøg på smugling, der allerede fra start var dømt til at gå galt.

Myndighederne havde nemlig fået et tip, så allerede i Hamburg byttede man kokainen ud med sukker. Og da skibet ankom til Helsingborg var politifolk og toldere klar.

HF Byg 353825 1723481  logo 40.000 win win 1. maj 18-1.maj 19
https://www.kunstnershoppen.dk/
Rusmiddel 1727211, 25.000 vis 29/5 18-29/5 19 side artikel logo
Madam Sprunck/Strejf 220955, 1725351, 25.000 visninger logo/side

Jumbo Personal Computer, order nr. 1725099. Kunde nr. 177805. 80000 visninger. Top

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu