NY DATO: Fat Front


Af Nanna Rasmussen

Arrangementet er udsat til torsdag den 3. september 2020

Købte billetter vil være gyldige. Billetkøbere har fået direkte besked.


 

Fremvisning af dokumentarfilmen Fat Front

Oplev den nye og meget omtalte dokumentarfilm “Fat Front” om fire skandinaviske kvinder, der har fået nok af selvhad og alle nægter at skamme sig over at være tykke. I stedet er  de fire piger blevet kropsaktivister. Du kan møde filmens danske deltager Helene Thyrsted til en snak på baggrund af filmens temaer.

 

fat front dokumentarfilm
Gennem to år har filmens instruktørerne Louise Detlefsen og Louise Unmack Kjeldsen fulgt de fire kropsaktivister Helene, Marte, Wilde og Pauline, der har fået nok af selvhad og skam og som nu stolt kalder sig tykke.

 

I forlængelse af kvindernes internationale kampdag 8. marts sætter Kulturværftets film-klub Film & Folk fokus på kvindekroppen og de fordomme og den skam, der kan være forbundet med det at være tyk. De viser derfor den nye danske dokumentarfilm “Fat Front”, der tegner et billede af opgøret med de gængse krops- og skønhedsidealer, en form for kvindefrigørelse, der vokser frem i Skandinavien båret af såkaldte tyk-aktivister. Unge kvinder, der ikke længere vil skamme sig over deres kroppe og insisterer på at leve livet fuldt ud.

 

Slut med selvhad

Gennem to år har filmens instruktørerne Louise Detlefsen og Louise Unmack Kjeldsen fulgt de fire kropsaktivister Helene, Marte, Wilde og Pauline, der har fået nok af selvhad og skam og som nu stolt kalder sig tykke. Alle har de kæmpet med lavt selvværd men kræver nu respekt og ligeværd i et slanke-fikseret samfund. I mange år har de sat deres liv på pause og ventet med at købe tøj, tage ud at danse, få en kæreste til de en dag ville blive tynde. Det skete bare ikke, og i stedet går de nu ud og bruger deres kroppe aktivistisk, og kæmper for at få lov til at se ud som de gør og til at føle sig fri.

 

Mød Helene Thyrsted til fremvisningen af Fat Front

“Fat Front” handler trods sine alvorlige temaer også om livsglæde og fællesskab og er fuld af humor. Filmens to instruktører Louise Detlefsen og Louise Unmarck Kjeldsen er begge er uddannet fra Den Danske Journalisthøjskole og har en stribe dokumentarfilm bag sig. Helene Thyrsted, filmens danske deltager, der til dagligt er studerende, besøger Kulturværftet i forbindelse med visningen til en snak med publikum.

 

INFO:

Pris: 65 kr.

Tid:
3. september, kl. 19.00
Dørene åbner kl. 18:30

Sted:
Kulturværftet / Lille Scene
Allegade 2
3000 Helsingør

Artiklen sidst ændret: 13. maj 2020 09:54

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018