20. FEB: Beatfortælling


Af Nanna Rasmussen

Der er fortællinger, der har så meget beat, at de får hjertet til at slå hurtigere. Der er musik, der har så gode historier, så
du er nødt til at slå ørerne ud, mens fødderne tripper med. Det er en helt ny genre – det er BEATFORTÆLLING!

Beatfortælling henvender sig til det publikum, der forventer lidt mere. Det er autentisk livekoncert & fortælling, der er appellerer til både latter, eftertænksomhed og tårer. Det er underholdning med kant og hang til sort humor, musikalske højder, sørgmunterhed og det dybe, stille vand.

Marianne van Toornburgs sange spinder musikalske historier rundt om Susans Ørums fortælling ”Pingvinregle- mentet”, så alt hænger sammen, forstærker hinanden og går op i en højere enhed. Beatfortælling er medrivende, barsk, poetisk og helt sin egen, fremført af en garvet besætning med noget på hjerte.

 

Beatfortælling

Marianne Van Toornburg
Dansk sanger og sangskriver. Efter en karriere som korsanger i bl.a. Anne Linnet og Marquis de Sade, Alberte og Miss B. Haven sidst i 80’erne, startede hun Sweethearts med Pernille Højmark. Senere solist i bandet Dreamtones, og en del af bandet Jodeladies. Solo-albummet MONO var ”Ugens Album” på P4.

Susan Ørum
Storyteller & tekstforfatter – tilhører gruppen af moderne danske historiefortællere, der arbejder med den autentiske personlige jeg-fortælling. Susan arbejder udelukkende med eget materiale og fortæller råt for usødet om ”det der liv”, når det er bedst, og når det er allerværst. ”Pingvinreglementet” har allerede fået publikum til at grine, græde og blive stille på små og store scener – fra Nordjylland til København.

Mikkel Grue
Beatfortælling er rigtig glad for at have fået guitaristen Mikkel Grue med. Mikkel er uddannet på Syddansk Musikkonservatorium i Odense og spiller el- og akustisk guitar og derudover diverse steel-guitarer. Han spiller i både rock- og folkbands, folk med Helene Blum & Harald Haugaard Band, som spiller dansk folkemusik verden rundt og folkrock-trioen Tumult. Mikkel spiller der- udover 70’er-rock med “Den Syvende Søn” og dansksproget pop med JEPPESEN.

 

Info:
D. 20. februar, kl. 19.30-21.30
Arrangementet er gratis

Toldkammeret
Havnepladsen 1
3000 Helsingør

Artiklen sidst ændret: 19. februar 2020 10:09

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018