20. FEB: Familiefilm: The Call of the Wild


Af Nanna Rasmussen

Den 20. februar har Cinema center i Helsingør premiere på filmen “The Call of the Wild” med blandt andre Harrison Ford. I The Call of the Wild følger vi den godmodige hund Buck, hvis rolige tilværelse drastisk forandres, da den rykkes fra Californien til Alaskas vilde og hårde natur under guldfeberen i 1890’erne. Som det nyeste medlem af et hold slædehunde møder Buck John Thornton (Harrison Ford). Sammen drager de ud på et farefuldt eventyr, hvor Buck finder sin plads i verden og en ven for livet.

 

The Call of the Wild
Filmen bygger på Jack London romanklassikeren af samme navn – første gang udgivet i 1903.

The Call of the Wild er et storslået, episk eventyr for hele familien. Filmens fantastiske billedside er som skabt til biografens store lærred, hvor Alaskas vilde natur vækkes til live som aldrig før. Ved hjælp af den nyeste CGI-teknologi får hunden Buck liv som Harrison Fords heltemodige følgesvend. I de øvrige roller ses Omar Sy (De Urørlige), Karen Gillan (Jumanji, Avengers: End Game), Dan Stevens, Bradley Whitford og Colin Woodell.

Artiklen sidst ændret: 18. februar 2020 11:52

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018