22. MAJ: Livestreaming – JANUAR


Af Nanna Rasmussen

Livestream rockkoncert

JANUAR er et rockband med rødder i Helsingør. Sidst de besøgte hjembyen var i Toldkammeret, i efteråret 2019. Inden da havde de været på tourne, som support for Magtens Korridorer.
Siden har de spillet et par koncerter rundt omkring i landet, men brugt det meste af tiden på at lave nyt materiale og være i studiet.

Som alle andre har JANUAR været låst fast i øvelokalet, efter Corona’en lukkede verden og Danmark ned, indtil Karosserifabrikken tilbød dem muligheden for at lave en streaming-live-koncert. So it be!

JANUAR er opkaldt efter guden Janus med de to hoveder, som kunne kigge tilbage og se frem. I deres originale, danske sange kan man høre referencer fra rockmusikkens historie uden at være i tvivl om at musikken, og de gode tekster er fra præcis den tid, vi lever i.

Fredag den 22. maj, kl. 20.00, kan du live-streame JANUAR fra Karosserifabrikken i Helsingør. Link til koncerten åbnes på Karosserifabrikkens Facebook side fra klokken 19.30.

Bandets medlemmer

Peter Duus: Leadvokal, guitar
Mads Anker Nielsen; Guitar vokal
Mikkel Moseholm; Trommer
Mikkel Deleuran; Bas

Artiklen sidst ændret: 20. maj 2020 12:58

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018