23. FEB: Fastelavn på Museet for Søfart


Af Dorthe Carlsen

Tatovørmutter Jonna Gonnorønna

På søndag den 23. februar er det tid til fastelavnsfejring på M/S Museet for Søfart. Det er ikke for børn af sarte sjæle, når de kære små bliver overladt til museets bramfri tatovørmutter Jonna Gonnorønna kl. 11.30-14. Hun har nemlig tatoveret alle lige fra Gurli Gris’ herreklamme fætter, Ørle-Ornen Orla, til overstodderinden Bimbse Hæssler – og nu er det blevet tid til at se om også museets børn er stodderagtige nok til at blive tatoveret af Jonna.
Når alle har fået deres seje sømandstatoveringer, så er der piñata slåning fra kl. 14, og de to vindere kan kalde sig Stodderkonge og Stodderdronning.
I M/S Café er muligt at stille sulten med fastelavnsboller for både børn og voksne.
Hvis I har mere energi tilbage, så kan den blive brændt af i museets 400 kvm store legeunivers Drømmeskibet, hvor hele familien være med. I kan også sammen bygge jeres eget drømmeskib i Sømandsværkstedet.
Gratis entré for børn. Kom udklædt.

 

Artiklen sidst ændret: 24. februar 2020 14:25

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018