23. MAJ: Sanketur Hornbæk Plantage


Af Nanna Rasmussen

En lang weekend ligger forude og hvis du mangler inspiration til noget at lave, så kom med på Sanketures tur lørdag den 23. maj kl. 13:00 i Hornbæk Plantage.

Thomas og Nina vil guide jer rundt i naturen og se, hvad vi finder af spiseligt vild mad. Thomas er uddannet kok med mange års erfaring med sanket mad, og Nina er meget naturglad og har helt fra barnsben færdedes meget i naturen, både på lystfisketure, svampejagt og camping i skoven.

Thomas og Nina vil tage dig med på en gåtur rundt på stranden og i skoven på jagt efter det tidlige sommers lækre spiselige vilde mad.

Nina hjælper dig med at finde, genkende og smage på de vilde spiselige planter, og Thomas vil give dig masser af tilberedningsråd med hjem, så du er rustet til at bruge det vilde i køkkenet.

De to er ikke de eneste, der er glade for vild mad, mange kokke og restauranter, der er utrolig kendte og dygtige, bruger dem hyppigt. Men det betyder ikke, at det ikke kan indgå i et helt almindeligt hverdagsmåltid eller til at pifte maden op med, når du har brug for det eller bare er træt af det samme grønt fra supermarkedet.

Der kan ikke garanteres for visse planter, da naturen jo er lunefuld, og dyrene også nyder naturens spisekammer, men mon ikke vi finder nok til et måltid, som du kan nyde at lege videre med i køkkenet og virkelig få smagt på den vilde natur. Der er fokus på det gastronomiske aspekt på sanketurene og både Nina og Thomas går op i at gøre måltidet vildt og altid velsmagende.

Sammen har Thomas og Nina også hjemmesiden Kokkemanden.com, hvor du kan finde opskrifter, videoer, og foto af almindelig mad samt sanket og vild mad. De to har også startet Sanketure.dk for at dele glæden ved vild mad med andre.

Praktisk info

I mødes lørdag den 23. maj kl. 13.00 på parkeringspladsen ved Hornbæk Plantage, og i finder Nina og Thomas ved den sorte Ford S-Max.
Turen vil vare omkring 2 timer, og vi forventer at gå omkring 5 km.

Kom iklædt i forhold til vejret og medbring gerne en urtekniv, saks, poser, bøtter eller kurv til dine sanket lækkerier. Thomas og Nina sælger også sankeudstyr på hjemmesiden, og medbringer også et lille udvalg man kan købe via mobilepay, hvis man lige står og mangler en urtekniv, plastik bøtter eller en kurv.

Husk også kun at komme, hvis du er symptom fri, for at holde alle andre og dig selv rask. Der holdes afstand og der er sprit til alle.
Hvis du skulle vise symptomer, så kontakt Nina og Thomas før eventet.

Billetten koster 250 dkk og kan købes her på sanketure.dk

 

Kontakt
SanketureDK
Hirsevej 1, 1 th
Brønshøj
2700 København
Telefon: 29 88 45 88
E-mail: kontakt@sanketure.dk

Artiklen sidst ændret: 20. maj 2020 15:55

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018