25. FEB: International pandekagedag


Af Nanna Rasmussen

Vi elsker en god anledning til at mæske os i søde sager, og i dag kan du med god samvittighed lave pandekager i stakkevis og nyde dem, med dem du har kær – i dag er nemlig international pandekagedag. Gennem årene har mærkedage som Halloween og Valentinsdag fundet vej til danskernes kalender, og den internationale pandekagedag er ingen undtagelse.

Pandekagedagen er en gammel kristen tradition, kaldet “Hvide tirsdag” – dagen før fastens begyndelse. Kristne skulle i de sidste 40 dage op til påsken faste, og her måtte man hverken spise sukker, mælk, hvidt mel eller æg. Disse “hvide” ingredienser blev derfor brugt til at lave pandekager, som man på Pandekagedagen (39 dage før påsken) spiste de sidste af.

 

Vi bringer dig her en lækker opskrift på de helt traditionelle pandekager til 4 personer:

250 g hvedemel

1/2 tsk. groft salt

1 1/2 tsk. sukker

1/2 tsk. kardemomme

1 tsk. vaniljesukker

3 æg

4 dl mælk (gerne sød- eller letmælk)

3 spsk. olie

1 dl lys øl, pilsner (kan erstattes med vand/mælk)

 

Sådan gør du: 

Pisk alle ingredienser godt sammen (gerne med en el-pisker), så dejen ikke klumper.

Bag pandekagerne på en forvarmet pande med lidt fedtstof, det giver pandekagerne en dejlig sprødhed sammen med øllet.

Bon appétit 🙂

 

Artiklen sidst ændret: 25. februar 2020 08:57

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018