Alt det bedste til hunde


Af Dorthe Carlsen

Man er ikke i tvivl om, at man er kommet til et hundeparadis, når man træder ind i gårdbutikken på Borsholmvej 39b lige uden for Helsingør.

Her er simpelthen alt til hunde, og alle produkter er valgt nøje ud.

Hundemaden skal være af bedste kvalitet.  Råt kød (BARF) er det, der ligger mit hjerte nærmest, men også tørfoder og godbidder uden korn, ris, majs, uden skadelige tilsætningsstoffer og konserveringsmidler findes i butikken.

Legetøjet skal kunne tåle at blive brugt af ivrige hunde. Udstyr og beklædning er af bedste kvalitet. Kun det bedste er godt nok.

”Vi går meget op i, at alt det vi sælger, er af høj kvalitet” siger Hedvig Jensen. 

Hundens legetøj skal kunne tåle noget. Hedvigs legetøj er alle i en god kvalitet

Fysisk butik og webshop

Hedvig Jensen har haft sin butik på Borsholmvej 39B i 20 år. Der er også kommet en webshop til, hedvigshundeshop.dk.

”Ja, vi har både den fysiske butik og en webshop. Vi har også den service, at jeg hver tirsdag kører ud med varer i en radius af 30 kilometer fra den fysiske butik. Der er jo hundeejere, der ikke har bil, er ældre eller af andre årsager ikke kan komme i butikken, så må butikken komme til dem. Bor kunderne længere væk, bliver det sendt med pakkepost.”

Liner, snore og halsbånd i alle farvenuancer. Der er til alle hunderacer og personlig stil

Rå-fodring

Passionen for hunde og hundeprodukter startede med Hedvigs egne hunde helt tilbage i 70´erne. En kærlighed, der senere blev til et virke som hundetræner. Under træningen spurgte hundeejerne til, hvad Hedvig gav sine hunde at spise. Pelsen stod blank. Tænderne var sunde, og de var aldrig syge.

”Hemmeligheden var og er, at vi altid har fodret med råt kød. Det startede som en helt naturlig ting for os herude på landet. Når vi slagtede vores dyr, fik hundene rester af kød, sener og ben, alt hvad vi mennesker ikke ville spise”

Der var heldigvis nogle slagterier, der fandt ud af at sætte en produktion i gang med at pakke kød og ben i bruger venlige pakker / poser til vore hunde og katte.

Hedvig har fået en producent til at lave råfoder efter hendes helt egen opskrift

”Jeg fulgte mit hjerte og startede en butik, så folk havde mulighed for at købe kød og ben og andre gode sager til deres hund og kat.”

Fra butikken sælger Hedvig frosset råt kød eller BARF, som det hedder i dag, som hun køber hjem fra forskellige producenter. Senest har Hedvig fået en producent til at lave en kødmix efter hendes egen opskrift.

Kosttilskud

Hundeejerne er blevet rigtig gode til at søge rådgivning.
Man mærker tydeligt, at hundeejeren i dag gerne vil have en sund hund i mange år.

”Når det kommer til kosttilskud, kan hunde også mangle mineraler og vitaminer”, fortæller Hedvig videre.

”Hunde kan for eksempel mangle omega 3 fedtsyrer, B-vitamin, zink og så videre.  Hunde med allergi og andre livsstils-sygdomme med mere, får et bedre liv med den rette kost og kosttilskud. Det har Hedvig rigtig god erfaring med her.

Også pelspleje-produkter bliver valgt med omhu.

Alt pelspleje skal selvfølgelig være med færrest mulige e-numre og med naturlige ingredienser, gerne økologisk

Hedvig har et tæt samarbejde med dyrlæge Anett Weber og ledmanipulator Lone Fabricius Jørgensen.

”Vi kan lægge vores kompetencer sammen til gavn for den enkelte hund.”

Holder fast i træningshold

Hedvig har stadig træningshold. Det kan hun ikke undvære. Hun vil gerne lære hundeførerne, at de skal rose deres hund, når de gør det rigtige. Skæld ud hjælper ikke. Men alle hunde kan opdrages med den rette træning.

Men Hedvigs Hundeshop og træning stopper ikke her. Senest er der kommet store dejlige indhegnede lufte- og træningsfolde, man kan booke sig ind på. Og så er der de populære lørdagslegestuer for legesyge hunde.

Alt det og meget mere kan man læse om på her 

Hedvigs Hundeshop og træning

Borsholmvej 39 B
3000 Helsingør
Telefonnr.: +45 21 73 01 53
E-mail: hedvig@aktivhund.dk

Artiklen sidst ændret: 10. februar 2020 16:07

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018