Bibliotekerne er delvist åbne


Af Nanna Rasmussen

I mandags den 18. maj åbnede bibliotekerne i Helsingør, Espergærde og Hornbæk, men ikke helt som de biblioteker, som vi kendte.

I den første tid er bibliotekstilbuddet begrænset til, at man kan hente noget fra hylderne eller ens reservation og aflevere nogle af de bøger, som blev lånt i marts.

“Siden marts har man ikke kunnet reservere film, spil, musik og bøger på bibliotekets hjemmeside, helsbib.dk. Det er muligt igen nu. Fra den 19. maj kan man også bestille i den landsdækkende bibliotekstjeneste Bibliotek.dk. For begge tilbud gælder dog, at der vil være lidt længere leveringstid end normalt. Der vil være personale til stede på biblioteket, så man kan få hjælp til at slå op og finde bøger på hylderne.

“Man må ikke ‘tage ophold’ på biblioteket. Det vil sige, at indtil videre kan det ikke lade sig gøre at printe, bruge bibliotekets pc’er, læse aviser, sidde i studierummene eller lege med sine børn i børnebiblioteket. Indtil videre er det heller ikke muligt selv at lukke sig ind i den selvbetjente åbningstid i bibliotekerne, oplyser bibliotekschef Søren Mørk Petersen.

“Vi har fået mange henvendelser fra vores brugere om, hvornår vi mon åbner igen. Alle de eksamenslæsende studerende, alle forældre, der mangler en højtlæsningsbog og alle de læsehungrende, der ‘bare skal have en god bog’ kan nu komme forbi og hente bøger. Jeg er glad for, at bibliotekerne endelig kan slå portene op for dem og mange andre.”

Artiklen sidst ændret: 19. maj 2020 14:27

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018