Bo Kaspers Orkester på Kulturværftet: Fremragende


Af Dorthe Carlsen

HelsingørLIV har en ambition om at være der, hvor tingene sker i vores område. Er der begivenheder, koncerter, forestillinger, der kan anmeldes, vil vi gøre alt for at være der.  Koncerten med Bo Kaspers Orkester  på Kulturværftet  med deres blanding af blanding af soul, pop, jazz og svenske visetradition. kunne vi ikke stå for. Den tog vi os selv af.

Klasse-koncert

Forventningerne var selvfølgelig i top, da vi nærmede os Kulturværftet. Bo Kaspers Orkester. Top professionelle musikere, der kan deres kram. Hits med umiskendelige tråde tilbage til svensk folkemusik. Svensk popmusik, når det er allerbedst.

Vi blev da heller ikke skuffede. Musikerne var på scenen kl 20 i et virkeligt smooth set up. En scenografi, der med enkle virkemidler, forstærkede musikkens karakter.

De lagde ud med nummeret “Gud ger ingen allt” fra deres seneste album. Herefter kom der hit efter hit i en lind strøm. Flere af dem blev dedikeret til hjerternes dag, Valentines Dag. Den første:  “Brev”.

Også Greta Thunberg og hendes generation, som stamorkesteret, der består af  sanger og guitarist Bo Sundström, basisten Michael Malmgren, trommeslager Frederik Dahl og Mats Schubert på klaver´s egne børn er en del af, blev hyldet. Sangen, “Dansa på din grav”, blev deres fredag aften.

Det var helt igennem en kontrolleret koncert. Keyboardet lå fint accompagnerende til Bo Sundströms stemme. Trommer og bas fandt ind i helheden. Tydeligt, at stamorkesteret har spillet sammen i mere end 30 år.

Der var mange hurtige sceneskift, hvor musikere, korsangere og blasere byttede plads. der var optræk til koreograferede dansesekvenser. Det blev da også til en hyldest til dansemusikken – eller som Bo Sundström udtrykte det: Ikke at der er noget galt med den slags musik i dag. Og så efter en lille pause: Jo, lite gran!

Det lykkedes stam-besætningen at etablere en intimkoncert i koncerten. Først med Bo Sundström og Frederik Dahl. Herefter kom Michael Malmgren og Mats Schubert med. Der var dialog med publikum: Hvad vil I høre? De tog rent faktisk et par numre op fra salen, som helt tydeligt ikke var planlagt. Igen er man helt klar over, at de fire musikere kender hinanden rigtig godt.

Koncerten sluttede med den decideret fest. Der var stående dans på stolerækkerne til “Vi kommer aldrig at dö”.

Både det svenske og danske publikum gik hjem med stjernerne i øjnene.

Det var ganske enkelt fremragende.

 

 

Artiklen sidst ændret: 14. februar 2020 23:51

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018