Corona-hjemmearbejdsplads: 6 tips til virksomheder


Af Nanna Rasmussen

En del danskere er allerede i karantæne derhjemme, fordi de har været i kontakt med corona-smittede personer. Andre arbejder hjemme, fordi virksomheden ønsker at bremse corona-smitten, og nu er alle offentlige ansatte sendt hjem.

 

Her er seks tips, der kan få arbejdet og kontakten til kolleger til at fungere, når man er sendt hjem

At arbejde hjemmefra giver udfordringer, når alle pludselig skal arbejde hjemmefra i 14 dage for at reducere spredningen af corona.

 

1. Fortsæt med at kommunikere, men minimér afbrydelser

Effektiv kommunikation er vigtig for meget produktive teams, der samarbejder, og det bliver endnu vigtigere, når du arbejder med kolleger fordelt på mange private hjem. Men takket være mange forskellige kommunikationsværktøjer – fra videokonferenceløsninger som Zoom til chat-apps – er det nemmere end nogensinde før at holde forbindelsen til dit team uden at forlade din stue.

Men husk at bevare koncentrationen, og undgå for mange unødvendige forstyrrelser fra kolleger, så du fortsat kan være effektiv. Bare et par forstyrrelser under en times koncentreret arbejde kan få effektiviteten eller kvaliteten til at falde markant.

 

2. Hold dig synkroniseret uden forhindringer

Når alle kolleger arbejder hjemme, og deadlines rykker tættere på, vil der være en del beslutninger, der skal træffes hjemmefra. Heldigvis er der masser af værktøjer, der kan hjælpe med at træffe beslutninger og sikre, at man kan levere, uden man behøver at være fysisk tilstede.

For eksempel kan alle i ens afdeling eller team få adgang til og redigere de samme filer via fx Google Docs, uanset hvor de er – uden at blive frustreret over at sende vedhæftede filer frem og tilbage, oprette forbindelse til virksomhedens VPN eller holde styr på forskellige versioner. Dermed kan alle bidrage og byde ind og holde projekter i gang uden forstyrrelser.

 

3. Hav fokus på resultater – ikke møder

Tillid er det vigtigste, når alle kolleger sidder spredt i villaer og lejligheder. Når alt kommer til alt, er produktiviteten ikke altid højere på kontoret. For at få fjernarbejde til at fungere har vi brug for de rigtige ledere, de rigtige værktøjer og masser af tillid. Mere end nogensinde før er der brug for samarbejde og gennemsigtighed på tværs af arbejdspladsen – og det er her, teknologien kan hjælpe os.

Derfor skal man opfordre ens kolleger til at dele opdateringer og resultater, når de arbejder hjemmefra – for eksempel ved hjælp af online- kommunikationsværktøjet Dropbox Paper, som man kan bruge gratis i 30 dage, mens coronaviruset raser. Samlet set handler det ikke kun om at benytte den rigtige teknologi – men om at have den rigtige tankegang. Når man er opmærksom på, hvordan man kommunikerer, kan fjernarbejde være meget effektivt endda.

 

4. Planlæg regelmæssige indtjekninger

Regelmæssige 1:1-møder over telefon eller video er vigtige, og man kan justere frekvensen efter behov.

 

5. Overkommunikér

Uden samtaler ved kaffemaskinen og statusmøder på kontoret er det nemt at gå glip af nye beslutninger og opdateringer. Derfor kontakter vi vores medarbejdere via mange kanaler, så de ikke føler sig ude af loopet. Og vi kommunikerer mere end under normale omstændigheder. Vi har særlig vægt på at kommunikere, hvordan virksomheden kører og giver medarbejderne vigtige instruktioner i tilfælde af en nødsituation.

 

6. Vær mere fleksibel med arbejdstiden

Vi forventer både at opretholde produktivitets-niveauet, men også at nogle medarbejderes arbejdstid kan skifte, når det fysiske kontor mangler. Når man arbejder hjemmefra, kan det påvirke børnepasning og andre ansvarsområder, så medarbejderens produktive arbejdstid bliver forskubbet.

Artiklen sidst ændret: 14. april 2020 11:30

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018