Derfor spiser vi hveder ved St. Bededag


Af Nanna Rasmussen

Stor Bededag er en særlig dansk helligdag, som vi ikke deler med andre lande. De fleste andre helligdage har sin oprindelse i de bibelske fortællinger, men Stor Bededag er en undtagelse – dagen blev nemlig indført i 1686 af Hans bagger, Biskop over Sjælland og blev oprindeligt døbt “Ekstraordinær Almindelig Bededag”. Dagen ligger altid på den fjerde fredag efter påske.

 

Arbejde forbudt

Stor Bededag blev allerede indvarslet dagen før helligdagen, hvor kirkeklokkernes ringen sendte signal til kroer og andet om, at al handel skulle stoppe. Grunden for dette var, at man således håbede, at folk nåede at blive ædru og rettidigt kunne komme i kirke dagen efter.

Det var ikke kun arbejde, man skulle afholde sig fra på helligdagen – rejser, leg, spil m.m. var også udelukket. Fordi bagerne også skulle holde fri på dagen, begyndte de at bage hvedeknopper dagen før, som folk kunne varme og spise på Stor Bededag. Dog blev hvedeknopperne så populære, at det hurtigt blev til tradition at spise hvedeknopperne allerede om aftenen før Stor Bededag, mens de stadig var nybagte og lune.

Artiklen sidst ændret: 6. maj 2020 12:57

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018