Giv dit bidrag om coronaens tid i Helsingør


Af Nanna Rasmussen

Nu vil museerne i Helsingør samle hverdagsindtryk fra borgerne om „Helsingør i Coronaens tid“.

Del dine beretninger fra corona-krisen

Museerne Helsingør vil indsamle beretninger om hverdagen under virus-epidemien.

“Lige nu er de fleste af os optaget af, at få hverdagen til at fungere. Og tankerne kredser om den nærmeste fremtid: hvordan udvikler epidemien sig? Hvornår starter livet igen? Mister jeg mit job? Hvornår skal børnene i skole igen? Men der kommer en dag, hvor virus-pandemien er historie. Og folk vil spørge: hvordan oplevede de det dengang? Hvordan var det at leve i Helsingør, midt i coronaens tid?” lyder det fra museumsinspektørerne Nicolai Juel Vædele og Lars K. Christensen.

 

Giv dit bidrag om coronaens tid i Helsingør

 

“Helsingør i coronaens tid” vil Museerne Helsingør gerne kunne fortælle om engang. Men de behøver hjælp.

Om 1, 10 eller 100 år vil man kunne slå op i gamle aviser, og læse hvad eksperterne sagde og hvad politikerne gjorde. Men hvad gjorde alle vi andre? Hvordan løste vi hverdagens store og små problemer? Hvad bekymrede vi os om, og hvad glædede vi os over? Hvad tænkte vi om det hele?, lyder det fra de to.

 

Kom med din historie, dit bidrag

Hvis man vil hjælpe museet med at bevare historien om Helsingør i coronaens tid, kan man sende en beretning om sin hverdag og sine oplevelser. Museet modtager tekst, men også gerne fotos, tegninger eller videoklip.

På museets hjemmeside helsingormuseer.dk ligger en kort vejledning, som det er vigtigt at læse inden man sender noget ind. Man kan også kontakte Museerne Helsingør på mail: museerne@helsingor.dk for at få mere information.

Da alle museets medarbejdere for tiden arbejder hjemmefra, kan svartiden dog være lidt længere end normalt, oplyser museumsinspektørerne Nicolai Juel Vædele og Lars K. Christensen.

Artiklen sidst ændret: 24. marts 2020 09:16

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018