Guide til lækker take away


Af Nanna Rasmussen

Er du til knitrende, sprøde pizzaer, lækker traditionel kromad eller den eksotiske velafbalancerede thairet? 

Skal vi ud at spise, kommer det i den næste tid til at foregå hjemme. Restauranter og cafeer er blevet bedt om at lukke den næste periode, så vi kan få bremset corona-smitten.

Men vi kan jo sagtens blive kræset om alligevel. Vi kan granske menukortet hjemme. Bestille det, vi ønsker. Vi skal så hente det selv eller måske få det bragt. Oplevelsen af den gode veltillavede mad kan vi få alligevel.

 

Take away muligheder

Vi har samlet et udvalg af områdets take away muligheder. Alle disse steder følger naturligvis alle Sundhedsstyrelsens anvisninger til punkt og prikke.

Situationen ændrer sig hele tiden. Følg med på stedernes hjemmesider og Facebooksider.

 

Gl. Humlebæk Kro: Lækker, veltillavet, traditionel dansk kromad

Traditionel dansk kromad af den allerbedste slags. Det er, hvad man kan forvente af den take away, der kommer fra Gl. Humlebæk Kro. De mest populære take away-retter er da også klassikere inden for det traditionelle danske køkken.

Gl. Humlebæk Krogryde, der er tilberedt med skært oksemørbrad, serveres med mos og råsyltede tyttebær. Men også Wienerschnitzel ”Salzburger Art”, som er tilberedt af kalveinderlår, der paneres og steges i smør med grønne ærter, brasede kartofler og skysauce. Naturligvis med peberrod og kapers ved siden af. En anden populær mulighed er kroens tre retters menu

Gl. Humlebæk Kro giver 25 % i forhold til prisen på menukortet i de næste uger. Restauranten holder take away åbent fra kl. 12.00 til 21.00. I den næste periode bringer de også mad ud mellem kl. 17.00 og 20.00 til nærområdet.

Bestil nemt og hurtigt frokost eller middagsmenu på hjemmesiden eller kroens app. Man kan naturligvis også ringe og bestille på telefon 49 19 02 65 eller 20 93 93 99. Se menukort og priser her.

Du kan hente Gl. Humlebæk Kros app til smartphones på henholdsvis Apples app-store og i Google Store.  Eller søg efter: Gammel Humlebæk Kro 3050.

Gl. Humlebæk Kro
Humlebæk Strandvej 2A
3050 Humlebæk
Tlf: 49 19 02 65
Mobil: 20 93 93 99
www.gamlehumlebaekkro.dk/

 

Thai Kitchen: Den balancerede, spicy take away

Et måltid i Thailand er en hyldest til livet. For det perfekte måltid skal – lige som livet – efterlade et velafbalanceret indtryk af krydderi, sødme og ofte også stærk chili, der får det til at kilde på tungen. Thailandsk mad er karakterfuld, smuk, farverig og fyldt med smagsindtryk.

Maden i Thaikitchen bliver tilberedt af professionelle thailandske kokke. Der benyttes friske, eksotiske råvarer. Mere autentisk kan man ikke få det.

Du kan med fordel gå ind på hjemmesiden og bestille dine retter, så får du 5 % rabat. Du kan selvfølgelig også ringe.

Thai Kitchen
Fiolgade 11
3000 Helsingør
Telefon 49 21 72 17
www.Thaikitchen.dk

 

Divina Pizza e Birra: Knasende, sprød pizza skabt med kærlighed – bagt i stenovn

Der bliver kræset om din pizza, inden den overhovedet bliver til. Divina Pizza e Birra vælger økologisk, hvor de kan, pizzadejen langtidshæver op til 72 timer, så den har mulighed for at udvikle sig optimalt. Deres mozzarella er frisklavet fra et italiensk mejeri i København. Din pizza er tilberedt med kærlighed!

Alle pizzaer bliver serveret med en lille salat. Det er også muligt at bestille god kaffe og den lækre hjemmelavede italienske is. Drikkevarer kan selvfølgelig også købes.

Divina Pizza e Birra har også reduceret åbningstiden. De er åbent for takeaway alle dage fra klokken 16 til 20. Som noget nyt, tilbyder Divina Pizza e Birra at bringe maden ud til jeres bil, hvis i ikke har lyst til at hente det i butikken.

Ved take away -10% – Se menukortet her

Divina – Pizza & Birra
Strandvejen 159
3060 Espergærde
Tlf.: 49 13 61 77
E-mail: cafedivino@cafedivino.dk

Artiklen sidst ændret: 2. april 2020 10:46

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018