Helsingør Museernes årbog 2019 er udkommet


Af Nanna Rasmussen

Masser historisk indhold

Helsingør Museernes årbog udgives hvert år i marts i et samarbejde mellem museerne og Helsingør Museumsforening. Ud over museets årsberetning rummer årbogen for 2019 syv artikler, som tidsmæssigt dækker emner fra slutningen af 1500-tallet til nutiden.

 

Første folkevalgte borgmester og familien Kyhns restaurering af Stengade

I bogen finder man f.eks. en artikel om Helsingørs første folkevalgte borgmester, Kong Peder, og hans barndom og ungdom, og der findes en artikel om Ulla og Ove Kyhns restaurering af Stengade 58, hvor en tilsyneladende håbløs og forsømt ruin blev bygget op igen med stor hensyntagen til husets tidligere historie, oplyser museets forsknings- og samlingsleder, Iben Vyff.

 

Museum årbog 2019
Foto fra prbogen. Foto: Finn Vognsen.

Aktive bidragere til byen og erindringer fra kornetskolen på Kronborg

I årbogen findes ligeledes en artikel om Frands Lauritsen Skriver, der frem til sin død midt i 1580’erne var en aktiv mand i bystyret og var både borgmester, hospitalsforstander og kirkeværge. Der findes også en artikel, hvor Gunnar Jespersen fortæller sine erindringer fra tiden på kornetskole på Kronborg.  En af de personer, han omtaler i sine erindringer, var officeren C.F. von Schalburg, som under 2. Verdenskrig omkom i tysk tjeneste på Østfronten.

 

Årbogen sælges i museumsbutikken på Bymuseet i Sct. Anna Gade for 175 kr.

Artiklen sidst ændret: 13. marts 2020 09:16

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018