Det værste? At bade i december!


Af Nanna Rasmussen

Navn: Nanna Christensen

Alder: 55

Stand/familie: Gift med Tibberup Høkeren

Job: Detailhandler (Tibberup Høkerens kone)

Bopæl: Espergærde

—————————————–

1. Hvad er din definition af perfekt glæde?

Et glas rødvin en lørdag aften efter en god og oplevelsesrig uge.

 

2. Hvad er din største frygt?

At der sker vores piger noget.

 

3. Hvilken levende person beundrer du mest?

Richard Branson.

 

4. Hvad er din største luksus?

1 times tid hos Perfect Skin – 100 % egoisme.

 

5. Hvad kan du bedst lide at lave?

Høre musik og læse en god, berigende bog.

 

6. Hvad kan du mindst lide ved dit udseende?

Mine læber.

 

7. Hvilke ord eller fraser bruger du for meget?

„Nu ved du, det findes“ – bruges overfor pigerne hvis de godt kunne tænke sig noget, men ikke lige får det.

 

8. Hvilket talent ville du gerne have?

Ordenssans.

 

Tibberup-høkeren
Hos Tibberup Høkeren har de i mere end 15 år gennemprøvet og arbejdet med et utal af traditionelle materialer.

 

9. Hvad irriterer dig mest?

Når jeg ved, at jeg burde vide noget men ikke kan komme på det.

 

10. Hvis jeg skulle vælge en bog, og kun én…

Den er RIGTIG svær – men faktisk tror jeg, det er Gabriel Gacia Márquez’: “Ingen skriver til Obersten”.

 

11. Hvilken kunstner beundrer du mest?

Picasso.

 

12. Hvor ville du helst tilbringe dit liv?

I Espergærde, her har jeg fundet mit sted.

 

13. Hvad er din dårligste vane?

Chokoholic.

 

14. Hvem er din yndlingskomponist?

Depeche Mode.

 

15. Hvem ville du gerne have været?

Mig selv.

 

16. Hvor ville du gerne bo, hvis ikke der hvor du bor nu?

Ingen steder. Mit hus er mit slot.

 

17. Hvad/hvem er dit livs største kærlighed?

Høkeren himself.

 

18. Hvor er det bedste sted at slappe af i Helsingør Kommune?

Stranden i Hornbæk en stille hverdagsaften i juni.

 

19. Hvad fortryder du mest?

Ikke rigtig noget.

 

20. Hvad anser du som den dybeste form for elendighed?

Sult og fattigdom.

 

21. Hvad anser du som din største bedrift?

At få Tibberup Høkeren til at køre på 18’ende år – det havde vi godt nok aldrig drømt om kunne lade sig gøre.

 

22. Hvad er det bedste, du har gjort?

At få vores to piger Ida og Anna.

 

23. Hvad er det værste du har gjort?

At bade en gang i december! Det gør jeg aldrig igen.

 

24. Hvad er din største styrke?

Stædighed.

 

tibberup høkeren
Tibberup Høkeren fører en lang række varer og artikler, du med garanti ikke finder andre steder.

 

25. Har du et ”hemmeligt” eller skjult talent?

Jeg giver ikke bare op.

 

26. Hvad er din største svaghed?

En smule overfladisk, måske …

 

27. Hvad er det dominerende træk i din karakter?

Stædighed.

 

28. Hvilken ting – kun én – ville du tage med til en øde ø?

Min guldhalskæde med 2 gyldne kaffebønner fra vores bryllupsrejse til Brasilien.

 

29. Hvilken egenskab ville du gerne have?

Mere tal-flair.

 

30. Hvad er din drøm om lykken?

Lidt modgang og masser af medgang.

 

31. Hvilket karaktertræk bryder du dig mindst om hos andre?

Grådighed og egoisme.

 

32. Hvis jeg vandt 1 million, ville jeg…

-Rejse til Sydamerika og se verden.

 

33. Hvem er din helt/heltinde fra bøger/film eller lignende?

Anita Manning fra Bargian Hunt – hun er helt fantastisk med sin skotske accent.

 

34. Hvordan vil du gerne dø?

Sætte mig i en stol og bare være træt.

 

35. Hvis du kunne vælge at komme tilbage som hvad som helst, hvad skulle det så være som?

En stedmoderblomst – elsker forår.

 

36. Hvad sætter du mest pris på hos dine venner?

At man kan stole på hinanden.

 

37. Hvad er dit motto?

Det fikser vi!

 

De korte

Hvad kan du bedst lide:

Nat eller dag: Dag

Kaffe eller the: Kaffe

Nord eller syd: Syd

Sødt eller surt: Sødt

Sushi eller mormor-mad: Mormor-mad

Tidligt eller sent: Tidligt

Hund eller kat: Kat (har 2 stk)

Artiklen sidst ændret: 18. februar 2020 21:29

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018