Inspiration til hjemmearbejdsdagen


Af Dorthe Carlsen

Så er uge 2 i gang på hjemmearbejdspladserne. Det, man først tænkte, kunne blive hyggeligt, har vist sig at være vanskeligere, end man troede. Arbejde og fritid har det med at flyde sammen. Vi skal levere samtidigt med at verden derude spytter nyheder ud i en lind strøm. Fakta modsvares af anden fakta. Der er mange udokumenterede tal, der lever godt i den strøm af informationer, vi modtager fra alle sider.  Der er meget, der kan belaste vores hoveder i øjeblikket.

Det er derfor nok så meget desto vigtigere at holde struktur på sin dag og tage pauser. Faktisk som vi plejer at gøre, når vi er på arbejde.  Vi arbejder. Så har vi 5 minutters pause ved kaffemaskinen. Vi arbejder, så henter vi print ved printeren. Vi arbejder. Så er det frokost! Og til sidst går vi hjem.

En kollega på redaktionen skrev en besked til sine kolleger – til inspiration. I får den her:

Vi skal ikke skal risikere at brænde lidt ud på det her. Ikke at der nødvendigvis er risiko for det lige foreløbig (så det er ikke for at male fanden på væggen) men alle leverer virkelig meget og i højt tempo i øjeblikket, kombineret med at det, vi beskæftiger os med, er rigtig meget krisestof, som i hvert fald hos mig godt kan give lidt tungsind, så det er bare for at tage det lidt forebyggende også Her er lidt input til, hvad jeg gør:

  • Daglig to do-liste med dagens opgaver og tal som angiver rækkefølgen, så jeg har et overblik og kan strege over med overstregningstusch, når jeg klarer opgaverne.
  • Klokken 10.30 og klokken 14 laver jeg øvelser i 4 minutter – fx englehop, sprællemænd, maverulninger, squats, høje knæløftninger osv. osv. Jeg gør det i 20 sekunder, så pause i 10 sekunder – 8 gange med den samme øvelse i alt, så bliver det til 4 minutter. Der findes apps som klarer timingen. Træningsformen kaldes tabata og bruges en del inden for stressbehandling, fordi det får hjernen til at frigive endorfiner på niveau med medicin. Og hey – 4 minutter har man sgu altid, så der er ingen undskyldninger
  • Laver mælkeskum til min kaffe hver gang – det tager lige to minutter ekstra og sørger derfor for en lidt længere pause end bare at hælde en kop op – kan måske erstattes med at gå en laaang omvej gennem alle rum for at hente kaffe eller sådan noget til ikke-mælkedrikkerne?
  • Går en lille tur efter frokost eller klokken 13/14, når det kan lade sig gøre ift. mine opgaver. Det giver et gevaldigt boost til eftermiddagen. Og jeg vil hellere forlænge dagen lidt i den anden ende for at få det lille break.

Hermed givet videre. Man kan selv trække fra og lægge til.

Vi vil gerne have jeres tip. Hvad gør I? Skriv en besked til HelsingørLIV på facebook. Eller skriv til d.carlsen@hdnet.dk.

Artiklen sidst ændret: 23. marts 2020 09:19

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018