Lemoncurd til fx lækre scones


Af Dorthe Carlsen

Lemoncurd til sprøde scones. Fantastisk efter en tur i skoven.

LEMONCURD

Lemoncurd er uundværlig til vores private udgave af en klassisk engelsk afternoon tea. Men den kan bruges til meget andet end scones. Lemoncurd smager fantastisk på boller og kan her erstatte smør. Hvis du rører det op med for eksempel en neutral smøreost, kan man bruge det som lag i lagkager eller de små lækre macarons.

Men prøv det af. Lemoncurd kan bruges til mange ting.

 

Ingredienser:

4 øko citroner til saft.

Revet skal fra 2 citroner

3 æg

170 g sukker

70 g smør i tynde skiver

Sådan gør du:

Pisk citronsaft æg og sukker sammen i en gryde ved middelvarme. Det må ikke koge.

Pisk nogle minutter og tilsæt derefter smør og citronskal. Bliv ved med at piske, indtil det begynder at tykne.

Du skal være lidt tålmodig. Sæt ikke varmen op. Hvis temperaturen bliver for høj, vil massen blive grynet.

Når curden føles rigtig og det er blevet til en blød creme, tager du gryden af varmen. Og du hælder det i rengjorte glas

Der er også opskrift på Scones på HelsingørLIV. Se under Gastronomi.

Artiklen sidst ændret: 14. marts 2020 22:54

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018