Let forårsret – elsket af de fleste


Af Nanna Rasmussen

Foråret banker på døren, og solen er allerede begyndt at være en fast del af hverdagen hos os alle – det er dejligt! Med det følger også, at vi søger væk fra den tunge vintermad og mod lettere retter. Jeg elsker fx rejecocktail – og selvom klassikeren oftest har været en forret på menukortet, så ser jeg ingen grund for hvorfor, den ikke skulle kunne gå for et helt måltid. Så her kommer lidt inspiration til min version.

 

Til 2 personer

Ingredienser

200 g rejer i lage

1 pakke feltsalat

1 pakke ærteskud

1 bundt aspargesbroccoli

1 bakke tomater (De danske San Marzano er en favorit)

2 citroner

1 appelsin

1 avocadoer

Salt

Peber

 

Tilbehør

Dressing (Thousand Island er klassisk til denne ret)

Evt. groft brød

 

Sådan gør du: 

1. Kog vand i en elkedel og kom aspargesbroccolien i et fad. Skyl feltsalat og ærteskud og lad vandet dryppe fra – dup evt. i et hviskestykke.

2. Hæld kogende vand over aspargesbroccolien og tilsæt lidt salt i vandet. Lad aspargesbroccolien trække i ca. 3 minutter – hæld derefter vandet fra.

3. Fordel feltsalaten og ærteskud i hver dybe tallerken som bund.

4. Skær aspargesbroccolien i mundrette stykker og tomaterne i halve, og fordel dem på hver tallerken.

5. Hæld lagen fra rejerne og fordel dem på hver tallerken.

6. Skær avocadoen over på langs på midten og fjern stenen. Udhul avocadoerne med en spiseske, så du fjerner skrællen og kødet kommer ud i et flot stykke. Skær i skiver og kom på tallerkenen.

7. Skær citron og appelsin over på midten. Pres og fordel en halv citron og en halv appelsin ud over begge tallerkener med rejecocktail.

8. Krydr retten med en smule peber på toppen og dressing, hvis du synes. Pynt med appelsin og citron i skiver – et voila!

 

Nyd evt. et koldt glas hvidvin/rosé og lidt brød til. Det smager skønt!

Artiklen sidst ændret: 21. april 2020 15:14

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018