Mit motto: “When they go low, we go high”


Af Nanna Rasmussen

Navn: Christina Brødbæk Casparij
Alder: 43
Uddannelse: Akademiøkonom
Job: Partner Mr. August
Stand/familie: Min mand Michael, Julius på 15 år, Carl-Emil på 10 år og Laura-Sofie på 9 år.
Bopæl: Ålsgårde


 

1. Hvad er din definition af perfekt glæde?
Når hele familien er i harmoni, og der er ubetinget kærlighed.

 

2. Hvad er din største frygt?
At miste dem, jeg elsker.

 

3. Hvilken levende person beundrer du mest?
Hvis det er helt tæt på, så er det min far, fordi han altid søger løsninger både arbejdsmæssigt og privat og ser det positive frem for det negative.

 

4. Hvad er din største luksus?
At jeg er med i en pigeloge med mine skønne veninder, hvor vi rejser, hygger, fester, griner og græder sammen. Det er luksus.

 

5. Hvad kan du bedst lide at lave?
Jeg elsker at dyrke sport, og heldigvis har hele familien en stor glæde ved det.

 

6. Hvad kan du mindst lide ved dit udseende?
At jeg om vinteren bliver helt utrolig bleg, og derfor ser ufattelig træt ud.

 

7. Hvilke ord eller fraser bruger du for meget?
“Det kan vi sagtens nå….” Min mand synes, jeg er den vildeste tidsoptimist.

 

Mit motto: "When they go low, we go high"

 

8. Hvilket talent ville du gerne have?
Generelt bare mere kreativ og have interessen for det, da jeg har en meget kreativ pige.

 

9. Hvad irriterer dig mest?
Når folk ikke opfører sig ordentligt overfor hinanden, folk som er bedrevidende uden at være det. Når jeg ikke opnår det, jeg sætter mig for.

 

10. Hvis jeg skulle vælge en bog, og kun ’en…
Ét Liv Én Tid ét menneske af Morten Albæk.

 

11. Hvilken kunstner beundrer du mest?
Jeg har ikke nogen bestemt. Men en lokal kunstner Art By Filica Lysfalk, synes jeg laver nogle flotte malerier.

 

12. Hvor ville du helst tilbringe dit liv?
Dér, hvor min familie er.

 

13. Hvad er din dårligste vane?
Jeg taler for meget, vil de fleste nok mene, jeg synes jo bare, jeg har meget på hjerte :o)

 

14. Hvem er din yndlingskomponist?
Jeg kan altid høre Rasmus Walther.

 

Mit motto: "When they go low, we go high"

 

15. Hvem ville du gerne have været?
Det har jeg aldrig tænkt over. Bare den bedste udgave af mig selv.

 

16. Hvor ville du gerne bo, hvis ikke der hvor du bor nu?
Er glad for lille Ålsgårde, men ønsker mig et annex til teenage-sønnen :o)

 

17. Hvad/hvem er dit livs største kærlighed?
Min mand. Da jeg mødte ham, kunne jeg sænke skuldrene og føle mig helt tryg i livet.

 

18. Hvor er det bedste sted at slappe af i Helsingør?
Elsker at gå ved skov og strand, som vi er omgivet af. Luksus…

 

19. Hvad fortryder du mest?
Jeg bruger ikke rigtig så meget tid på at fortryde ting men lærer af dem i stedet for – og så gøre det anderledes næste gang.

 

20. Hvad anser du som den dybeste form for elendighed?
Manglende medmenneskelighed.

 

21. Hvad anser du som din største bedrift?
At føde tre børn uden smertestillende, ha ha…. Nej, at vi i en svær tid for detailhandlen, lige siden krisen i 2008, har arbejdet med at omstille os i en virkelig hurtigt ændrende branche samt forbruger-adfærdsmønstre, og også lykkes med det. Nu tager vi så også lige coronakrisen…..

 

Mit motto: "When they go low, we go high"

 

22. Hvad er det bedste, du har gjort?
At jeg som ung rejste ud i verden som backpacker.

 

23. Hvad er det værste?
At jeg kan være meget hård over for mig selv og presse mig selv nogen gange unødigt for at præstere mere.

 

24. Hvad er din største styrke?
Jeg er arbejdsom.

 

25. Har du et ”hemmeligt” eller skjult talent?
Har jeg det, hmmm? Jeg er god til de fleste sportsgrene der omhandler en bold.

 

26. Hvad er din største svaghed?
Chokolade.

 

27. Hvad er det dominerende træk i din karakter?
Jeg siger tingene, som de er, vedholdende, VIL have ting til at lykkes og gerne at vil gøre en forskel.

 

28. Hvilken ting – kun én – ville du tage med til en øde ø?
Jeg ville aldrig tage til en øde ø, det er jeg alt for social til.

 

Mit motto: "When they go low, we go high"

 

29. Hvilken egenskab ville du gerne have?
Lidt mere tålmodighed når det drejer sig om teknik – vil min mand nok mene – jeg synes jo bare, han skal fixe det :o)

 

30. Hvilket karaktertræk bryder du dig mindst om hos andre?
Uærlighed og grådighed.

 

31. Hvad er din drøm om lykken?
Arbejdsmæssigt lige nu – at helsingoranerne finder ud af, hvor vigtigt det er at støtte lokalt, hvis vi skal have en by fremadrettet, og at alle butikkerne i byen indser, hvor vigtigt det er, at vi alle bidrager til fællesskabet for at bringe byen videre.

 

32. Hvis jeg vandt 1 million, ville jeg…
Invitere min familie på en laaaaang rejse, som vi har en drøm om.

 

33. Hvem er din helt/heltinde fra bøger/film eller lign.?
James Bond og Jason Bourne filmene kan jeg se igen og igen.

 

34. Hvordan vil du gerne dø?
Lykkelig, med min familie omkring mig.

 

35. Hvad sætter du mest pris på hos dine venner?
Humor og hjerterum. De vil altid være der for en, og omvendt.

 

Mit motto: "When they go low, we go high"

 

36. Hvad er dit motto?
”When they go low, we go high.”

 

De korte
Hvad kan du bedst lide:
Nat eller dag: Dag
Kaffe eller te: Te
Nord eller syd: Begge
Sødt eller surt: Sødt
Sushi eller mormor-mad: Sushi
Tidligt eller sent: Tidligt
Hund eller kat: Hund

Artiklen sidst ændret: 12. maj 2020 10:21

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018