Ny butik i Nordea-lokaler i Espergærde Centret


Af Dorthe Carlsen

Rikke Thor Posner og Lise Lotte Bronnée Møller, der åbner Stokværk Kids i den ene halvdel af den tidligere Nordea Bank i Espergærde Centret, samt Claus Andersen og John Iversen, der åbner deres anden Nybolig ejendomsmæglerforretning i den anden halvdel af lokalet.

Der var stor glæde i Espergærde Centret, da det blev offentliggjort hvem, der bliver den nye lejer i det tidligere Nordea lokale på Øster Torv i centret. Nybolig i Helsingør og Espergærde med de to indehavere Claus Andersen og John Iversen fik i fredags, den 28. februar, nøglerne til lokalerne, hvor deres nye ejendomsmæglerforretning skal ligge.
Efter mange år i Stengade i Helsingør udvider de to driftige partnere med endnu en butik og har valgt Espergærde Centret som placering for denne.

”Vi har de sidste 3 år haft mange kunder fra Espergærde og Snekkersten og føler, at det er det helt rigtig tidspunkt at etablere os med en fast butik i området,” fortæller Claus Andersen.
”Da der viste sig en mulighed for at etablere sig med en butik i centret, var det bare med at slå til”.

De to ejendomsmæglere glæder sig at åbne butikken i Espergærde Centret

De tidligere Nordea-lokaler bliver delt op. Stockværk Kids overtager den ene halvdel, mens ejendomsmæglerne indretter butik i den anden halvdel.
Nybolig Helsingør og Espergærde begynder ombygningen af lokalet en af de nærmeste dage og åbner i løbet af april.

Åbningstiderne vil følge de øvrige specialbutikker i Espergærde Centret og bliver således den eneste ejendomsmæglerforretning i Nordsjælland, som holder lørdagsåbent. Fredag d. 1/5 vil den officielle Grand Opening finde sted med en stor åbningsfest, ” slutter Claus Andersen af.

Artiklen sidst ændret: 2. marts 2020 17:37

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018