Opskrift: Jordskok-kartoffelsuppe


Af Nanna Rasmussen

Sæsonens grøntsager

Jordskokkerne er netop i sæson i marts, og derfor giver vi dig her lidt inspiration til en dejlig jordskok-kartoffelsuppe med bacon og rugbrød-chips.

Jordskokken er en knoldet grøntsag, og som byder på en masse gode vitaminer, mineraler og ikke mindst en skøn smag, der komplimenterer mange retter. Jordskokken er dejlig nem at arbejde med, da den både kan spises rå og tilberedt. Et godt tip, er også at skære den i tern og komme den rå i dine salater, det giver en dejlig nøddeagtig smag.

Jeg har taget udgangspunkt i grundingredienserne fra Coops opskrifter, men har ændret i tilbehøret, da jeg elsker hjemmelavede crunchy rugbrødchips med bacon som topping på min suppe.

 

Antal: 4 personer

 

Ingredienser:

– 900 g bagekartofler (alm. kartofler kan også bruges)

– 2 porrer

– 2 fed finthakkede hvidløg

– 3 spsk. olivenolie

– 300 g jordskokker

– 1.2 l. vand eller hønsebouillon

– 1 dl. piskefløde

– 1 lille løg

– 1/2 citron

– Salt og peber

 

Fyld:

– Bacon

– Et bundt purløg

– Rugbrød i skiver (Evt. de sidste tørre stykker fra pakken)

 

Tilberedning:

1) Skræl kartoflerne, og skær dem i grove tern.

2) Rens porrerne, skær top og rod af, og brug resten af porren. Skær porren i grove stykker.

3) Kom bagekartofler, porrer, løg og to fed hvidløg i en gryde ved svag varme og vend i en 1 spsk. olivenolie i ca. 5 min.

4) Skræl jordskokkerne, og skær dem i mindre grove tern. Kom jordskokkerne og bouillon i gryden sammen med kartofler, porrer og hvidløget. Læg låg på, og bring i kog i ca. 25 min., indtil

grøntsagerne er møre.

5) Brug en stavblender til at blende suppen med piskefløden.

6) Smag til med citronsaft, salt og peber.

7) Skær rugbrødsskiverne ud i små tern, og kom den på en forvarmet pande med olivenolie. Drys lidt havsalt på (alm. salt kan også gøre det), og rist rugbrøds-ternene til de er sprøde.

8) Klargør imens en tallerken med nogle stykker køkkenrulle på, og læg baconskiverne herpå (spred dem lidt ud). Giv dem et par minutter i mikroovnen til de er sprøde, eller skær dem i tern, og

rist baconen på en pande (du behøver ikke olie her).

9) Hak purløgene.

10) Server jordskok-kartoffelsuppen med bacon, sprøde rugbrødschips og et drys finthakket purløg på toppen.

Velbekomme 🙂

Artiklen sidst ændret: 13. marts 2020 12:58

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018