Ostetemplet i Espergærde Centret er solgt


Af Dorthe Carlsen

Fra venstre: Piero Bagnarelli, Martin Vorsøe og Henrik Vilholm

I dag blev det officielt.

Henrik Vilholm pr 1/5 har solgt sin kendte osteforretning, Ostetemplet, i Espergærde Centret til ostehandler Martin Vorsøe. Ostetemplet, som har ligget på den nuværende adresse i centret, i 36 år, har været drevet med stor succes af Henrik Vilholm de seneste 20 år.

-Jeg har været i detailhandel i mange år, og synes, at jeg nu fortjener at skære lidt ned på de mange arbejdstimer, som der altid vil være i en detailforretning, udtaler Henrik.

-Men mit hjerte brænder for butikken og for centret, og derfor var det en stor glæde, at Martin vil overtage roret.

Den ny ejer

Martin Vorsøe, 34, som tidligere har været butikschef hos Osted Ost, åbnede for 4 år siden ostebutikken Gendarmer Ost i Holbæk, og nu er tiden så kommet til butik nr. 2. Privat bor Martin med sin familie i Greve, som ligger ca. midtvejs mellem de to butikker.

Til at varetage den daglige drift i butikken i Espergærde Centret har Martin derfor ansat Piero Bagnarelli, 59. Piero, som for tiden er under oplæring i Holbæk, bor i Helsingør og stammer, som navnet antyder, fra Italien.  Piero har tidligere bl.a. drevet en fiskerestaurant og glæder sig til snart at betjene kunderne i Espergærde.

Artiklen sidst ændret: 16. marts 2020 16:42

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018