Pandekager med eller uden brændenælder


Af Dorthe Carlsen

De pibler op overalt. Som helt spæde skud har de en smag, der næsten er nøddeagtig. Det klæder pandekagendejen rigtig godt. Det har været et hit i vores familie, siden børnene var små og syntes at bålmad var helt fantastisk.  Vi har siden taget pandekagevarianten indenfor, og det er en klassiker i vores forårskøkken. Og ærligt: Vi dyrker ikke brændenælder, men de vokser alligevel lidt rundt omkrng i vores have. Og det er lige nu, de er allerbedst.

Du kan selvfølgelig også bage pandekagerne uden at tilsætte brændenælderne, men giv det en chance. Det smager rigtig godt.

 

Pandekagedej

Ca. 20 pandekager.

Ingredienser:
150 g mel
2 spsk smeltet smør
3-4 æg
½ tsk salt
1 spsk sukker
5 dl mælk
3-4 dl hakkede (skoldede) brændenælder-skud

 

 

Pandekager med eller uden brændenælder

 

Sådan gør du

Pisk æg, sukker, mel og lidt af mælken sammen.

Kom salt og resten af mælken i og rør godt i dejen.

Tilsæt de skoldede brændenælder og det smelt smør.

Bag pandekagerne lysebrune.

Server med syltetøj.

 

Du kan i øvrigt også bruge pandekagerne som madpandekager, men så vil jeg undlade sukkeret.

Rigtig god fornøjelse.

Artiklen sidst ændret: 23. marts 2020 10:15

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018