Perleplader og postkort i stedet for kram og kys


Af Josephine Vedel

HelsingørLIV anmelder spil og andre sager, du kan fornøje dig med på hjemmefronten.

Testfamilie: Josephine Vedel (35) og hendes to børn Viggo (5) og Alvin på (2).

For rigtig mange børn er den her tid svær at komme igennem. For det første, fordi det ikke er nemt at forstå. For det andet, fordi de skal holde afstand til mennesker, de elsker og normalt bruger megen tid med.

”Hvorfor skal vi ikke holde fødselsdag for farmor.” Det spørgsmål har 5-årige Viggo stillet hver dag siden den 15. marts, hvor farmor havde fødselsdag. Men farmor er 76 år og har dårlige lunger, så hun falder lige præcis ned i den kasse, som Sundhedsstyrelsen kalder for risikogruppen. Derfor kan Viggo ikke få lov til at give et fødselsdagskram til sin farmor.

Vi har brugt mange ord på det, og vi har facetimet mange gange med farmor. Det har hjulpet. Men det, der har gjort en forskel for Viggo, var, da han blev præsenterede for ideen om at lave et postkort og en perleplade til farmor, som vi kunne overraske hende med.

Så med et stempelkit fra Djeco og perler fra Arnold Busk har han lavet en helt særlig fødselsdagshilsen til farmor, som vi lagde ude foran hendes dør.

I den her tid er tanken noget af det vigtigste, og et gækkebrev i perler eller et postkort med stempeltryk varmer mere, end vi tror. Det gjorde det i hvert fald for farmor.

Stempelkit fra Djeco og perler er udlånt af Arnold Busck på Stengade i Helsingør.  Arnold Busck har lukket butikken i corona-perioden, men disse to kreative ting plus en mange andre ting til kreative udfoldelser med børn (og voksne) kan købes i deres webshop. 

Artiklen sidst ændret: 25. marts 2020 10:09

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018