26. FEB: Skab historie med Hammermøllens Teatergruppe


Af Nanna Rasmussen

Selv om det er koldt og mørkt og langt fra sommer, er Hammermøllens Teater i fuld sving med at planlægge det egnshistoriske teaterstykke, der skal opføres på Hammermøllen sommeren 2021. For at give forfatterne noget nærværende materiale at arbejde med, inviterer den aktive teatergruppe nu alle til at være med til at fortælle deres historier. Der er lavet aftale med Anja Rasmussen og Marie Madvig Nelson om at skrive manuskriptet, som denne gang tager os tilbage til årene omkring 1970.

 

Åbent arrangement

Der holdes et åbent arrangement onsdag d. 26 februar kl. 18.30 på Bølgen i Ålsgårde. Teatergruppen vil gerne i kontakt med dem der var børn, unge eller voksne og som boede eller havde deres gang i området i 1970’erne. “Vi vil gerne have hjælp fra alle dem, der boede i Hellebæk-Ålsgårde i årene omkring slutningen af 1960 og start 1970. Selve den bærende historie bliver fiktiv, men da vi ønsker at genskabe et tidsbillede og også har til formål at formidle egnshistorie, ser vi gerne, at vi kan føje rigtig mange af de måske mindre, men også rigtig gode, sjove, rørende og spændende historier til, lyder det fra formanden Nina Rasmussen.

 

– Vi lukker teatergruppens fællesskab op, så andre også kan være med og blive en del af stykket, siger den nyvalgte formand, Nina Rasmussen.

 

“Vær med til at skabe historie” vil derfor også være en mulighed for at genfinde og møde gamle kontakter, og få hukommelsen på gled. Arrangementet vil foregå som en slags workshop, hvor man ved caféborde bliver sat sammen med dem, som er på nogenlunde samme alder som en selv. Her vil også sidde en forfatter eller en fra teatergruppens bestyrelse for at opsamle de historier.

 

Tidspunkt:
D. 26. februar kl. 18.30-20.00

Sted:
Kulturhuset Bølgen
Jæmtlandsvej 1
3140 Ålsgårde

Artiklen sidst ændret: 21. februar 2020 18:10

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018