Skov-fitness for alle


Af Nanna Rasmussen

For os, der er vant til at træne ofte, er det helt uoverskueligt at sidde stille indendørs. Vi kan altid løbe eller gå en tur. Men skal vi udfordres lidt mere, er der i Helsingør Kommune to skovfitness-områder, hvor der er stillet motions- og træningsredskaber op.

HelsingørLIV har været på kommunens hjemmeside og har fundet denne beskrivelse:

(I skal naturligvis her som alle andre steder overholde retningslinjerne for begræsning af smitte: Holde afstand til andre mennesker, handsker og sprit.)

Skovfitness er to områder i Egebæksvang Skov og Montebello Skov, hvor der er opstillet motions- og træningsredskaber, som kan benyttes af alle.

Skovfitness i Montebello Skov

Der er opstillet seks træningsredskaber i Montebello Skov. Montebello Skov ligger ved parkeringspladsen ved Kronborg Ladegårds Vej 9 i Helsingør. Buslinje 802, 840 og 390R stopper tæt ved Montebello Skov.  

Skovfitness i Egebæksvang Skov

Der er opstillet 12 træningsredskaber i Egebæksvang Skov, som ligger ved siden af Beredskabsstyrelsen ved Mirasol på Strandvejen 250 i Snekkersten. Servicebus 841 og buslinje 388 stopper tæt på.

Hvordan bruger jeg redskaberne?

Redskaberne kan bruges af alle aldre og af alle borgere, både dem der er motionsvante og dem, der normalt ikke motionerer. Du kan starte dine foreningsaktiviteter i områderne, du kan mødes med venner og motionere, du kan holde fødselsdag eller noget helt andet, som du forestiller dig, at områderne kan bruges til.

Fra Skovfitness Helsingør Kommune´s facebook-side

Der er instruktioner på de enkelte redskaber. Nedenfor er der instruktionsmaterialer til fri afbenyttelse, blandt andet instruktionsmaterialer til kørestolsbrugere.

Artiklen sidst ændret: 16. marts 2020 14:54

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018