Skriv dig op til nye lejeboliger


Af Nanna Rasmussen

Projektets boliggrupper afgrænses af Esrumvej mod nord og de gamle hospitalsbygninger mod syd, og begge får landskabelige kvaliteter med udsigt til skov og eng. Balder Danmark forventer at tage det første spadestik ultimo 2020, hvorefter boligerne efter planen som sagt vil stå færdigopført medio 2022.

Nu kan man skrive sig op til de kommende lejeboliger “Balder” bygger 110 boliger på den gl. hospitalsgrund

Ejendomsudvikleren Balder Danmark har købt et byggefelt på Helsingørs gamle hospitalsområde på Esrumvej. På byggefeltet skal opføres “Ofeliahaven” med cirka 110 lejeboliger, og det er planen, at byggeriet skal stå færdigt i 2022. Er du interesseret, så kan du allerede nu skrive dig op.

Det tidligere hospitalsområde har ligget øde hen i adskillige år, men nu har Helsingør Kommune og Freja Ejendomme offentliggjort en lokalplan for hele området, og Balder Danmarks boligbyggefelt af dette er på ca. 9.000 m2 og udgør en væsentlig del af arealet.

“Der er store planer for det gamle hospitalsområde, som om få år vil være forvandlet til en levende bydel med plads til alle generationer. Her får de kommende beboere både skønne naturområder samt et moderne kulturmiljø i Helsingørs centrum, som ligger få kilometer væk”, siger Flemming Joseph Jensen, der er adm. direktør i en pressetekst fra Balder Danmark.

 

Et boligprojekt nær grønne arealer

Boligprojektet rummer to boliggrupper, der hver består af fire selvstændige huse med saddeltage. Og hver boliggruppe er disponeret som en hesteskoform omkring centrale haverum.

“De nye huse fremstår murede med et klassisk udtryk, der lægger sig ind i landskabet og lokalområdet. Inspirationen har været de gamle huse i Helsingør by, der er enkle og med karakterfulde tage”, lyder det fra Michael Schytt Poulsen fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

“Ofeliahaven” kommer til at bestå af ca. 110 boliger, der varierer i størrelse fra 2-4 værelser, fordelt på ca. 50-105 m2, og således kan bebyggelsen rumme både studerende, par, enlige, børnefamilier og ældre.

 

Skriv dig op til nye lejeboliger
Det indtil nu øde hospitalsområde skal ende som en levende bydel. – Vi er i gang med at forvandle det gamle hospitalsområde til et levende og attraktivt boligområde med forskellige ejerformer, størrelser og udtryk, hvilket gerne skulle bidrage til en bred beboersammensætning i området i fremtiden. Balder Danmarks kommende ejendom med boliger i varierende størrelser er et vigtigt skridt i den retning, fortæller Frank Helner Venset, projektleder i Freja ejendomme.

 

Hver lejebolig får egen altan eller terrasse samt adgang til grønne haverum, hvor der etableres zoner med blomster, hyggelige opholdssteder samt områder, der indbyder til leg. Et fælleshus er også indtænkt i boligprojektet, og det skal bidrage til at skabe et fællesskab mellem beboerne. Her kommer der også fest- og forsamlingslokaler.

 

Kommende lejere kan begynde her

Interesserede lejere kan faktisk melde sig allerede nu. selvom der er små to år til at byggeriet står klar.

“Man skal blot kontakte vores udlejningsteam, så skriver de potientelle lejere op på en “interesseliste”, som vi kalder det, siger indholdsredaktør Katrine Hvidberg Møller fra Balder Danmark til Lokalavisen Nordsjælland.

– Man kan maile direkte til os på udlejning@balder.dk eller kontakte os på telefon 80101151 og melde sig til listen, siger hun til Nordsjælland.

Projektets boliggrupper afgrænses af Esrumvej mod nord og de gamle hospitalsbygninger mod syd, og begge får landskabelige kvaliteter med udsigt til skov og eng. Balder Danmark forventer at tage det første spadestik ultimo 2020, hvorefter boligerne efter planen, som sagt, vil stå færdigopført medio 2022.

På det gamle hospitalsområde opføres der også en Bovieran-bygning, som danner rammer om et spændende seniorbofællesskab, målrettet seniorer på 55+. Bovieran indgår i Balder-koncernen.
Der er også lagt en transformationsplan for det gamle, grå hospital, som om få år vil være forvandlet til en 7 etager høj boligbebyggelse. Bebyggelsen, som kaldes Tretårnet, bliver en stor landsby med boligmuligheder for alle generationer. Her kommer også café, taghave og fitnessfaciliteter, som alle borgere i Helsingør kan drage nytte af.

 

Fakta
Bygherre: Balder Danmark A/S
Projektudvikler & styringsentreprenør: Sjælsø Management ApS
Grundsælger: Freja ejendomme A/S
Arkitekt: Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S

Artiklen sidst ændret: 13. maj 2020 09:54

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018