#surdejsammen med Micki Cheng


Af Nanna Rasmussen

Den tidligere deltager fra Den Store Bagedyst, Micki Cheng har kastet sig ud i en surdejsammmen-bevægelse på Instagram.

“…smil, glæde og sammenhold kan være med til at løfte selv de mærkeste situationer. Og se! DET er noget, jeg er god til! Jeg har derfor kastet mig hovedkulds ud i at lege med surdej under hashtagget #surdejsammen. For når mange alligevelskal gå hjemme, arbejdet er nedlagt, alting er gået i stå, grænserne er lukkede, ja, hvad skal vi så gøre for ikke at blive helt bims i låget?! Vi skal grin. Vi skal hygge. Vi skal have det sjovt. Vi skal spise godt. Og vi skal gøre det SAMMEN!! 💚💚”

 

#surdejsammen med Micki Cheng
Foto fra Micki Chengs Instagram @mickicheng

#surdejsammen

Med #surdejsammen håber Micki at starte et frirum, et hyggeligt sted hvor man kan grine og have det sjovt sammen i denne ikke så rare og hyggelige virkelighed, landet befinder sig i i øjeblikket.

“At det så i sidste ende kan resultere i lækker surdej, der kan bruges til lækre brød og boller, er vel bare en ekstra bonus?! 😄”, skriver Micki på sin Instagram.

Alle kan være med, men det kræver selvfølgelig, at du er på Instagram. Det er første gang, at Micki selv har kastet sig ud i at lave surdej, og han håber også, at du vil være med:

“Jeg håber også, at du vil lege med og hygge med, når vi alle alligevel bare venter. Hvem ved – måske bliver du bidt af det?! Eller også kan du bare kigge med og grine indvendigt over, at jeg panikker over, at Henning (ja, det hedder min dej) stadig sover, og at min hånd sidder fast i et patentglas.”

Du kan følge med i højdepunkter under #surdejsammen og deltage i legen ved at skrive lidt om din egen surdej. Husk at tagge dit opslag #surdejsammen.

Artiklen sidst ændret: 17. marts 2020 10:15

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Gør du mere ud af at støtte lokalt i disse corona-tider?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018