X måder at dø på


Af Nanna Rasmussen

Stefan Ahnhem. Foto: Thron Ullberg.

Ny svensk krimi

Stefan Ahnhem har skrevet en opfølger til sin krimi Motiv X. Ahnhem har tidligere udgivet fire selvstændige bøger med hovedpersonen Fabian Risk. Og nu er der nyt. Oven i købet lokalt nyt – for historien foregår i “pastoratet” for Helsingborgs politi.

Handlingen tager fart en sommeraften, hvor en gummibåd lægger ud fra Raa havn, der ligger skråt overfor Snekkersten mellem Helsingborg og Landskrona. Om bord sidder en mand med et sværd fastspændt på ryggen. Hans færd har terningen dikteret: Et menneske skal dø. Hvem det er, ved manden ikke.

Politiet i Helsingborg har i ugevis været optaget af en række komplicerede og sammenhængende sager, og alt ser endelig ud til at have løst sig. Men da man finder et nyt mordoffer, går det op for teamet, at de har taget fuldstændig fejl.

 

X måder at dø på

 

Handlingen i “X måder at dø på”, som altså er den den femte bog i Fabian Risk-serien, begynder få sekunder efter, at forgængeren “Motiv X” slutter. I den nye krimi bygger Stefan Ahnhem videre på sit nervepirrende krimiepos og hele det univers, han har skabt omkring Risk og hans kolleger i Øresundsregionen.

Stefan Ahnhems bøger om Fabian Risk er solgt til udgivelse i 30 lande og er solgt over flere end en million eksemplarer. Ahnhem blev tildelt Crimetime Specsavers Award 2015 for sin første bog, Offer uden ansigt. Bog to, Den niende grav, blev tildelt den tyske krimipris MIMI og med Atten grader minus fik han sit helt store gennembrud i Sverige og internationalt.

Der er da også tale om en krimiforfatter, som kender genren indgående. I mere end 20 år har Stefan Ahnhem dels skrevet film- og tv-manuskripter. Blandt andet til Wallander og Irene Huss.
Nordisk Film har købt rettighederne til Fabian Risk-serien og arbejder med at lave dem til tv. Stefan Ahnhem har siden 2017 boet i København sammen med sin familie.

Artiklen sidst ændret: 4. maj 2020 13:59

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Skal du opleve hvad kommunen har at byde på i løbet af sommeren?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018