Liberal Alliance – May-Britt Kattrup

Folketingskandidat – May-Britt Kattrup

VALG: Liberal Alliance har folketingsmedlem May-Britt Kattrup som Helsingør-kandidat. Hun er 56 år og bor i Hørsholm. Her er hendes mærkesager:

– Vi skal have lavere skatter og bedre velfærd. Dels er det kun rimeligt, at vi får lov at beholde flere af vores egne penge, dels er det vigtigt for at skabe vækst, velstand og velfærd. Det kræver blandt andet bedre vilkår for erhvervslivet. Fair og lige konkurrence samt færre byrder for erhvervslivet.

– Bedre sundhedsvæsen. Sygeplejersker og læger skal ikke løbe, men have tid til at yde den behandling og pleje, som de er uddannet til, ansat til og som de ønsker. Vi skal blandt andet afskaffe Sundhedsplatformen.

– Bedre infrastruktur. I Nordsjælland går det godt, men både borgere og erhvervsliv spilder for megen tid på at komme fra a til b. Jeg kæmper for en forlængelse af Hillerødmotorvejen og Frederikssundsmotorvejen samt en forbedring af Kystbanen. Og så skal vi i gang med beregninger og analyser af en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.

Personen
May-Britt Kattrup er uddannet civiløkonomi og opvokset på Orø og har de seneste 30 år boet på Donse Hovedgård i Hørsholm tæt på Fredensborg. Hun er gift og har voksne børn.

Allerede i dag sidder Kattrup i Folketinget for Liberal Alliance. Hun er erhvervsordfører samt sundheds- ældre og psykiatriordfører.

Tidligere har hun arbejdet i det private erhvervsliv med indkøb og markedsføring. Hendes mand har et investeringsfirma, som May-Britt Kattrup er engageret i, når der er tid. Parret har desuden landbrug og hestepension – Kattrup har været eliterytter i military.

Kaiser april 19/20 15-000 win banner. 4 forskellige ældre sky, flæsk logo, aften midt/bund, smørrebrød side  175163520.
Brødsnedkeren april 19/20 10-15000 win win 1751633
Øresundsakvariet april 19/20 10-15.000 win  1752510
e-mægler 397432 40.000 win. Skift til Wilstrup 20/12. Skift 22/3

Brødsnedkeren april 19/20 10-15000 win win 1751633

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu