Skøn and med æble og abrikos


Af Dorthe Carlsen

And er ikke kun til Mortensaften og jul. And kan spises året rundt. Uden for de to store aftner med traditioner for and, kan man være helsig at finde and til et rigtig godt tilbud.

Her kommer opskriften på en lækker and med æble og abrikos.

6 personer

1 hel and (gerne økologisk)
Salt og friskkværnet peber

Fyld

1 æble i både (f.eks. Cox Orange)
1 økologisk appelsin i både
100 g tørrede abrikoser
10-12 kviste timian
1 spsk hele sorte peberkorn
Salt og friskkværnet peber

1: Skold anden ind- og udvendigt med kogende vand. Gnid den indvendigt med salt og friskkværnet peber.

2: Bland æbler, appelsin, abrikoser og timian, og fyld det i anden. Luk åbningen til med en kødnål. Gnid anden udvendigt med salt og friskkværnet peber.

3: Steg anden ved 200 grader i 2½ time. Tjek om kødsaften der kommer ud er klar og fin, i så fald er anden færdig. Kommer der blod ud skal den have lidt længere tid i ovnen.

4: Lad anden hvile 10 minutter inden udskæring. Læg den i et ildfast fad. Hvis den er blevet kold og skindet ikke er sprødt, kan du grille den i ovnen i 5 minutter.

5: Servér anden med fyldet til og dertil en frisk salat med æbler og valnødder. Skal det være “julet” kan den sagtens serveres med brunede kartofler, brun sovs og rødkål.

Bon appétit x

Artiklen sidst ændret: 31. januar 2020 16:50

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Er der for meget skygge på Axeltorv?

Job i Nordsjælland

Helsingør Dagblad Copyright © 2018