Sproget er afgørende for integrationsindsatsen

Af: Tanja, Frederik og Oliver

I 2002 afskaffede regeringen kommuners forpligtelse i at lære de tosprogede elever deres modersmål. Det har været en stor fejl.

Flygtninge, som kommer til Danmark, kender ikke sproget og derfor har de svært ved at integrerer sig i samfundet. Mange af flygtningene er unge, og det betyder, at de stadig ikke har fuldført deres skolegang i deres hjemland.

De flygtninge som ikke har styr på deres modersmål har svært ved at lære sproget, da de ikke har deres modersprog i orden, viser Undervisningsministeriets undersøgelse af modersmål, da de unge som har fået sit modersprog i orden, lære at tale sproget bedre.

Regeringen har afskaffet de tosprogedes modersmål undervisning.

– Men der er mange, der mener, at man selv burde have et valg imellem at ville have undervisningen eller ej. Det mener Ahmad Abed Almahmoud, der flygtede til Danmark for fem år siden og siden har skabt Yalla2gether.

Flygtningene har ikke noget at læne sig op ad hvis ikke at de har deres modersmål i orden, da de så fx så ikke har noget at oversætte de danske ord som de ikke forstår med.

Direktør i børns vilkår Rasmus Kjeldahl mener, at deres chancer for at få en god uddannelse bliver forringet, hvis de bliver sendt tilbage til deres hjemland.

Abdelsalam Alabbas Ahmed mener, at det er vigtigt at børn lære at tale og skrive deres modersmål, hvis de skal have en chance for at kunne klare sig, når de vender tilbage til deres hjemland.

Mange mener, at det er for dyrt at tilbyde dem gratis undervisning i deres modersmål, og så mener de også, at de selv skal betale for undervisningen, hvis de gerne vil have den.

Men Abdelsalam Alabbas Ahmed mener, at det er statens pligt at sørge for, da det er dem, som sender dem tilbage til deres hjemland, og derfor mener han, at de også bør gøre dem klar til det.

Anna Holmen, professor i parallelsproglighed ved Københavns Universitet mener, at jo flere sprog man har jo lettere for børnene ved at udnytte deres kompetencer i samfundet.

Radikale Venstres formand Morten Østergaard mener, at det ville være en god ide at genindføre undervisningen. Men det mener Kristian Thuelsen fra Dansk Folkeparti ikke han syntes at staten allerede bruger for mange penge på flygtningene. Han mener ikke at man skal øge ressourcerne, men mindske dem.

Det er svært for en flygtning at få arbejde
Det er svært for en flygtning at få arbejde, fordi at de kommer fra deres moderland, som der kan være krig eller ekstrem fattigdom. De har svært ved at få et arbejde da de ikke kan sproget hvilket giver lig med at de ikke kan snakke med de danske kunder.

Det ødelægger mange muligheder for mange jobs som f.eks. alt arbejde i butikker er ikke muligt.

En undersøgelse viser at 76% synes, at det er vigtigt at man skal kunne forstå dansk for at arbejde på deres arbejdsplads. 57% synes at det er vigtigt at man skal kunne snakke dansk og 56% synes at det er vigtigt at de kan indgå i kollegaernes smalltalk eller deres humor. 62% synes dog det er lige meget at flygtningen skal kende branchevært fagsprog.

Det, der har størst betydning for, om respondenterne vil ansætte en flygtning, er personlige kompetencer og danskkundskaber.

Således svarer hele 91%, at personlige kompetencer har stor eller meget stor betydning, og 73% giver udtryk for, at danskkundskaber har stor eller meget stor betydning. Til sammenligning svarer 58%, at faglige kompetencer har stor eller meget stor betydning, og 35%, at øvrige sprogkundskaber (eks. engelsk) har stor eller meget stor betydning. ifølge Dansk Flygtningehjælps undersøgelse af danskkundskabers betydning for flygtninges beskæftigelse fra 2017.

Det siges også, at når flygtninge får job, så tager de arbejdspladser fra danskere. Flygtninge tager de mere manuelle jobs som lastbilchauffør, rengøring, jordbærplukker osv. Det er bare ikke sandt.

Mere præcist så er det kun en halv sandhed. Flygtninge tager dog de mere manuelle arbejdspladser fra kortuddannede danskere. Men de berørte danskere ryger generelt ikke ud i arbejdsløshed. De får nye job, ofte mindre manuelle og bedre betalt. En anden måde at forklar det på er at sige at tilstrømningen af flygtninge har ikke skabt lavere beskæftigelse eller lønniveau blandt lavt uddannede danskere. Tværtimod er beskæftigelsen og lønniveauet uændret, og hvis noget faktisk højere for nogle, skriver Zetland.dk  blandt andet.

Det er nemmere at begå sig socialt, hvis man kan det danske sprog
Det kan være svært for flygtninge at få venner, når de kommer til landet, fordi de ikke kan dansk eller måske ikke er så gode til engelsk.

Hvis de skal klare sig bedre, så bliver de nød til at få lært det danske sprog hurtigst muligt. Hvis en flygtning ikke kan sit eget sprog så bliver det meget svært at lære det danske sprog.

Fra Ahmad lyder det, at det ville hjælpe meget, hvis de kom ud i en dansk folkeskole eller fik en fritidssport, der ville de kunne få en masser venner, og vende, sig mere til det danske sprog.

Artiklen sidst ændret: 17. januar 2020 11:07

Den gode tone

  • Respekter fællesskabet
  • Overskrid ikke grænsen
  • Vær med og hav det sjovt

Helsingør Dagblad Copyright © 2018