Venstre – Thomas Bak

Folketingskandidat – Thomas Bak

VALG: Thomas Bak er 39 år og Venstres folketingskandidat i Helsingør. Han bor i Kokkedal. Her er Baks mærkesager:

– Mit hjerte banker i den grad for infrastruktur. Kystbanen skal køre langt bedre end i dag. Vi skal sikre, at der er tog og personale nok, så tog aldrig aflyses. Kystbanen skal køre til lufthavnen uden risiko for forsinkelser og enten vende i Kastrup eller Malmø. På Helsingørmotorvejen står trafikken stille mellem Nivå og Hørsholm og igen ved Nærum. Vi skal have udvidelsen af Helsingørmotorvejen fra Hørsholm S til C tilbage på sporet med autoværn og nødspor helt til Kokkedal og fokus på trafiksikkerhed.

– Øverst på min miljøpolitiske dagsorden står helt klart vores drikkevand. Du kender det sikkert, når du er på ferie i udlandet. Mange af os spørger, om vi kan drikke vandet i hanerne. Mange steder er svaret nej. Sådan må det aldrig blive i Danmark. Vi har noget verdens reneste og mest velsmagende drikkevand. Det skal vi blive ved med at have – også om 50 og 100 år. Derfor må vi enten købe eller kompensere jordejerne for at bruge jordene på en måde, så der ikke sker varige skader på vores drikkevand.

– Jeg mener, at alle er velkomne i Danmark, hvis bare de bidrager til Danmark og opfører sig ordentligt. Kort sagt: Skik følge eller land fly. Min holdning er, at man som udlænding slet ikke skal have penge i offentlige ydelser. Man kan godt få en bolig, adgang til sundhedsydelser og mad og tøj, men ingen rede kontanter. Kontanter er noget, man selv tjener; ikke noget man får af det offentlige. Det kunne være spændende at se, om det kunne være en løsning, men det er jo nemmere sagt end gjort.

Personen
Thomas Bak bor sammen med kæresten Rebecca lidt nede af kysten i Kokkedal, som han forklarer det.

Bak har været medlem af kommunalbestyrelsen i Fredensborg Kommune de seneste tre perioder, har siddet som medlem af bestyrelsen i Nordsjællands Park og Vej og haft længere permanente suppleantperioder i Regionsrådet. Han beskriver sig selv som myreflittig og med en markant liberal profil.

Han har en diplomuddannelse i regnskab fra CBS og er blandt andet arbejdende formand for den landsdækkende organisation FDA (Forenede Danske Antenneanlæg).

Tikøb bager  april19/20 10-15.000 win win 1751624
Tibberup Høkeren maj 19/20 10-15.000 win  1752369
Esp Dyreklinik 1723659+1734831 25.000 vis. 29/5 18-29/5 19
Verona Pizza og Kebab 20.000 win win 23/5 18-23/5 19 1726656 logo

Betina Grønbæk 1730237 280920 40.000 win 5/7-18-5/4-19 nyt top 20/12

Helsingør Dagblad Copyright © 2018

hovedmenu